Strandtudsen kan kendes fra de andre danske tudsearter ved den tydelige gule stribe langs ryggen.

Strandtudsen er et rovdyr. Den lever primært af myrer og biller. Strandtudsens æg og haletudser er meget følsomme overfor rovdyr og konkurrence fra andre frøer og tudser, og derfor foretrækker den at yngle i midlertidige vandhuller, der udtørrer i løbet af sommeren. De genbruger ofte det samme vandhul til at yngle i. Yngletiden varer fra start maj til juni. Hunnerne lægger 3.000-4.000 æg. Nyudklækkede strandtudser vandrer på land omkring midt juni. I naturen kan strandtudsen blive 7 år og i få tilfælde helt op til 12 år.

Strandtudsen foretrækker at leve på områder med lav vegetation eller bar jord, så den kan få øje på potentielle rovdyr. Den er mest aktiv om natten, og om dagen gemmer den sig i huller den selv graver. I start oktober graver den sig ned i en dybde på 60-120 cm for at overvintre indtil foråret.

Strandtudsen er udbredt i hele Danmark, på nær Læsø. Trods sit navn kan den også findes langt væk fra kysterne. 

Miljøstyrelsen

Naturhistorisk Museum Aarhus

Schiøtz, A. 1971. Danmarks padder. Natur og Museum 15 (1) (med tilhørende grammofonplade – senere udgivet som kassettebånd). Naturhistorisk Museum, Århus.

Kristensen, H.V. 2016. Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr.

Frø_Tudse_1, 2, 3, 4, 5. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Strandtudsens kvækken minder om lyden af et elektrisk bor. Lyden er meget høj og kan høres op til 2 km væk, hvilket gør det nemt for den at tiltrække hunner til nydannede vandhuller.