Butsnudet frø kan forveksles med de to andre brune frøer: spidssnudet frø og springfrø. Butsnudet frø adskiller sig fra de andre brune frøer ved sin afrundede snude og den lille og bløde fodrodsknude.

Butsnudet frø er et rovdyr. Føden består af regnorme, snegle, sommerfuglelaver, mejere og stankelben. Den yngler i alt fra overskyggede sumpe til åbne vandhuller. Yngletiden foregår omkring 10-15 april, hvor man kan høre hannens kvækken, der ofte lyder som en snorken eller knurren. Hunnen lægger mellem 500 og 6000 æg, gerne i klynger sammen med æg fra andre hunner. Få individer bliver op til 8 år gammel i naturen.

Butsnudet frø lever i moser, enge, græsarealer, dyrkede marker, fugtige steder i skove og haver og gerne i nærheden af vand. Fra slut marts til starten af april bevæger butsnudet frø sig ned i vandhuller for at yngle. Efter yngletiden vandrer frøerne tilbage op på land, hvor de gemmer sig. I sensommeren til starten af efteråret, søger frøerne frem fra deres skjul for at indtage føde inden de skal overvintre. Butsnudet frø kan overvintre både på land og i vand.

Butsnudet frø er udbredt i hele landet med undtagelse af Læsø, Endelave, Det Sydfynske Øhav, Sejerø, Lolland, Falster, Møn og Bornholm.

Miljøstyrelsen

Schiøtz, A. 1971. Danmarks padder. Natur og Museum 15 (1) (med tilhørende grammofonplade – senere udgivet som kassettebånd). Naturhistorisk Museum, Århus.

Kristensen, H.V. 2016. Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr.

Frø_Tudse_1, 2, 3, 4, 5. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Hvis et højt antal af haletudser befinder sig sammen i et vandhul, kan haletudsen udskille stoffer i vandet, der hæmmer udviklingen af dens egne søskende. Dette medfører at nogle få haletudser får adgang til mere føde og kan vokse sig store, imens deres søskende enten bliver mindre eller dør.