Arten kan forveksles med andre mårdyr på kropsformen, men er meget genkendelig på dens sorte og hvide ansigtstegninger. 

Ilderen lever primært af smågnavere, frøer og tudser, men de æder også kaniner, harekillinger, småfugle, fugleæg, fisk, krybdyr, insekter og frugt. Om efteråret og vinteren samler ilderen madforråd af blandt andet frøer og tudser, fugleæg og mus. Ved at bide gennem rygmarven på frøer og tudser, kan ilderen lamme byttedyrene og på den måde holde kødet frisk. Ilderen er primært nataktiv, mens den sover om dagen. Uden for parringstiden færdes hanner og hunner hver for sig, og de forsvarer begge et territorium mod artsfæller af eget køn. Parringstiden finder sted i marts-april, og efter en drægtighedsperiode på ca. 40 dage, fødes et kuld på 4-6 unger. Ungerne er i stand til at klare sig selv i en alder af 3 måneder. Ilderen kan blive op til ca. 5 år. 

Den foretrækker fugtige og lave områder tæt ved vandløb og grøfter. Områder som skovkanter, krat, marker, grøfter, langs vandløb og søer og i nærheden af bebyggelse. Når ilderen ikke er aktiv, holder den til i en hulning under trærødder, en forladt rævegrav, i kvas eller skure, udhuse og lignende. 

Ilderen er udbredt over det meste af Danmark på nær enkelte mellemstore og mindre øer. Ilderen uddøde på Sjælland og Fyn for 5.000-7.000 år siden, men omkring 1930'erne blev der grundlagt nye bestande. 

Lækat_Brud_Ilder_1, 2. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Fritten er en tæmmet underart af ilderen.