Sælen kan forveksles med spættet sæl. I modsætning til spættet sæl har gråsælen en længere snude og et mere fladt hoved, hvor næseryggen går i ét med panden. Gamle hanner kan have en let krummet næseryg. Desuden har gråsælen ingen ydre ører.

Gråsælen lever primært af fisk, men den spiser også krebsdyr og blæksprutter. Små byttedyr bliver slugt direkte under vandet, hvorimod de store byttedyr bliver taget med op til overfladen, hvor den benytter sine forluffer til at rive byttet i mindre stykker. Dens knurhår over øjnene og om snuden er forsynet med nervefibre, som hjælper sælen til at finde føde ved at registrere bevægelser i vandet. Sælerne er kønsmodne i en alder af 4-7 år. For gråsæler i Østersøen finder parringstiden sted i februar-marts, hvorefter pelsen fældes i maj-juni. Gråsæler i Nordsøen yngler derimod i november-januar og fælder i marts-april. I parringstiden opretter de stærkeste hanner et harem med op til 10 hunner, som de stærkt forsvarer mod andre hanner. Både hanner og hunner ligger primært på land under hele yngleperioden. Hunsælen har en forlænget drægtighed på 4 måneder og en fosterudvikling på 8 måneder, og føder først i februar-marts en enkelt unge. Den nyfødte unge har en hvid uldpels, der ikke er vandskyende. Efter 2-3 uger skifter den til sin vandskyende pels og er indtil da tvunget til at være på land. Ungen dier ca. 3 uger, hvorefter den må klare sig selv. Gråsælen er meget følsom over for forstyrrelser, særligt i yngletiden og når ungen dier. Dødeligheden for sælunger er høj, kun ca. 50% overlever det første år, hvorfor sæler har en relativ lav bestandsforøgning. Sælunger der ligger alene på strandbredden og hyler, er oftest ikke blevet forladt. Moren er sandsynligvis svømmet ud for at finde føde, og ungen kan være ladt alene i flere timer. Menneskers færden i nærheden af ungen kan hindre, at moren vender tilbage. Gråsæler har et tykt spæklag under huden og med dens særlige blodkredsløb, kan den holde varmen i det kolde vand.

Sælen lever i uforstyrrede kystområder, på øer, sandstrande, rev, skær, holme og sandbanker, hvor den både hviler, yngler og skifter pels. På land er sælerne oftest samlet i små flokke. 

Gråsælen er udbredt i hele Nordatlanten. Gråsælen har i Danmark to overordnede populationer i hhv. Nord- og Østersøen, der udbreder sig til resten af landet. Gråsæler i Vadehavet, Limfjorden og Kattegat stammer fra Nordsøen. Gråsæler i indre farvande, på nær dele af Kattegat, stammer fra Østersøen. Den har tidligere været almindeligt forekommende og udbredt i de danske farvande, men blev næsten udryddet grundet jagt, indtil den blev fredet i 1967, og først efter 2005 har den nogenlunde fået genetableret sig. De fleste gråsæler findes i Østersøen ved Bornholm og i Vadehavet. 

Gråsæl i Dansk Pattedyratlas (2012) på lex.dk 

Miljøstyrelsen

Sæler_1, 2, 3, 4. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Hangråsælerne kan blive meget store og er Danmarks største rovdyr.