#89929 | Dyreriget / Rygstrengsdyr / Hvirveldyr / Pattedyr / Flagermus / Barnæser / Pipistrellus /

Ingen fotos...
En lille art af flagermus. Mørkebrun/rødbrun pels, lidt lysere på undersiden. Ret korte og afrundede ører og afrundet ørelåg. Kropslængde ca. 5 cm, vingefang ca. 23-25 cm, vægt 6-12 g afhængigt af årstid.
Med almindelig detektor høres den bedst ved ca. 40 kHz. 9-10 skrig per sekund.
Sonogram: De enkelte skrig krummer mod slutningen, starter ved ca. 80 kHz, har størst energi ved 39-40 kHz og slutter ved ca. 37 kHz. Skrigene har en brat afslutning. I tætte omgivelser stiger frekvensen med mest energi til ca. 42 kHz. I åbent terræn kan de enkelte skrig bliver kortere og have næsten konstant frekvens.
Forvekslingsmuligheder
Dværgflagermus og pipistrelflagermus benytter sig af skrig, der slutter ved højere frekvenser (henholdsvis ca. 55 kHz og ca. 46 kHz). Men det er vigtigt at gøre opmærksom på, at der er en vis variation med hensyn til skrigenes frekvens. Adskillelse af arterne kræver derfor gode optagelser. Troldflagermusens skrig har en lidt langsommere rytme end de to andre arter. Pipistrellus-arterne (troldflagermus, dværgflagermus, pipistrelflagermus) har små afrundede ørelåg. Måske dette kan bruges ved artsbestemmelse ud fra billeder af siddende dyr.
Biologi
Flyver typisk i nærheden af træer. Cirkler ofte rundt i skovlysninger og lignende. Ofte i halv træhøjde.
Levested
Sommerkvarter og ynglekolonier i træer, typisk i gamle spættehuller. Er også fundet i huse.
Udbredelse
Fundet i hele landet, men bestanden i Vest- og Nordjylland er mere spredt, hvilket kan skyldes manglen på løvskove.
Sjove fakta
Flyver troldflagermusen sydpå om vinteren ligesom trækfuglene? Ringmærkede troldflagermus fra de baltiske lande er genfundet i flere sydligere lande. Der er desuden observeret udflyvning fra Sydsverige om efteråret. Trækforholdene for danske flagermus kendes ikke i detaljer, da der kun er ringmærket få danske flagermus. Men observationer på sandsynlige udflyvningssteder tyder på, at en del af den danske bestand trækker sydpå om vinteren.

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: