Dværgflagermus og pipistrelflagermus benytter sig af skrig, der slutter ved højere frekvenser (henholdsvis ca. 55 kHz og ca. 46 kHz).  Men det er vigtigt at gøre opmærksom på, at der er en vis variation med hensyn til skrigenes frekvens. Adskillelse af arterne kræver derfor gode optagelser. Troldflagermusens skrig har en lidt langsommere rytme end de to andre arter. Pipistrellus-arterne (troldflagermus, dværgflagermus, pipistrelflagermus) har små afrundede ørelåg. Måske dette kan bruges ved artsbestemmelse ud fra billeder af siddende dyr.

Flyver typisk i nærheden af træer. Cirkler ofte rundt i skovlysninger og lignende. Ofte i halv træhøjde.

Sommerkvarter og ynglekolonier i træer, typisk i gamle spættehuller. Er også fundet i huse.

Fundet i hele landet, men bestanden i Vest- og Nordjylland er mere spredt, hvilket kan skyldes manglen på løvskove.

Flyver troldflagermusen sydpå om vinteren ligesom trækfuglene? Ringmærkede troldflagermus fra de baltiske lande er genfundet i flere sydligere lande. Der er desuden observeret udflyvning fra Sydsverige om efteråret. Trækforholdene for danske flagermus kendes ikke i detaljer, da der kun er ringmærket få danske flagermus. Men observationer på sandsynlige udflyvningssteder tyder på, at en del af den danske bestand trækker sydpå om vinteren.