Beskrivelse

Carsten Juel 25-04-2021

Mellemstor flagermus. Kaldes også langøret flagermus. Rødbrun med lysere underside. Ekstremt lange ører (ca. 3,5 cm), der kan ses under flugten. Ørelåget (tragus) er langt og spidst. Når brun langøre sidder, kan ørerne være mere eller mindre skjult. Kropslængde ca. 4,5 cm, vingefang ca. 25 cm og vægt 6-10 g afhængig af køn og årstid.

Svage skrig, høres næppe på mere end 5 m afstand. Høres bedst med almindelig detektor omkring 40-50 kHz. Ca. 10 skrig per sekund. Da der ofte er kraftige overtoner, er det svært at angive den bedste lyttefrekvens.

Sonogram (spektrogram): Startfrekvens ca. 50 kHz, størst energi ved ca. 33 kHz, slut ved ca. 25 kHz. Skrigene har en svag krumning mod afslutningen. Overtonerne kan være lige så kraftige som grundtonerne. I tæt terræn er skrigene kortere og rytmen hurtigere.

Forvekslingsmuligheder

De lange ører gør den let at kende. Men skrigene er svage og overhøres ofte. Til gengæld er skrigene lette at kende ved analyse på PC.

Biologi

Sen udflyvning i forhold til solnedgang. Jager tæt på vegetationen. Kan stå stille i luften og er derfor i stand til at tage siddende insekter fx natsommerfugle. Ofte bruges en fast ædeplads, der kan afsløres på en bunke efterladte sommerfuglevinger. Man formoder, at den kan høre natsommerfugle uden at bruge ekkolokaliseringslyde.

Levested

Er kendt for at holde til i store bygninger. Kan også findes andre steder, fx i hulheder i træer og fuglekasser. Brun langøre kan jage indendørs i fx en stor lade, men jagten kan også foregå i tæt skov.

Udbredelse

Observeret spredt over hele landet, men færrest fund i Nord- og Vestjylland.

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo