Vildsvinet kan til forveksling ligne tamgrisen, men kan kendes på de længere ben og den gråsorte farve.

Vildsvinet er altædende og æder både dyrisk føde og planteføde. Langt den største del af føden består af planteføde som urter, græs, skud, blade, underjordiske plantedele samt afgrøder som majs, korn og kartofler. Vildsvinet æder også bær, frugter, olden, larver, regnorme, æg, mus og ådsler. Vildsvinet bruger sin tryne til at rode i jorden med for at finde føde og efterlader genkendelig dynger af oppløjet jord og vegetation. Vildsvin er som regel meget sky dyr, hvorfor de primært er nataktive. Under parringsperioden færdes ornerne med søerne. Resten af året færdes de frit hver for sig. Søerne færdes sammen par med årets unger og evt. ungdyr. Yngre hanner kan også danne små flokke. Under parringstiden er ornerne aggressive overfor hinanden og kæmper om søerne med deres store hjørnetænder. Efter en drægtighedsperiode på ca. fire måneder føder soen et kuld på 4-7 unger, kaldet grise i en fordybning i skoven, som soen har forberedt med blødt plantemateriale. Grisene dier indtil de er 4-5 måneder, men starter allerede med at finde føde fra de er et par uger gamle. 

Vildsvin foretrækker løvskov eller blandingsskov, hvor der er agerjord i umiddelbar nærhed. 

Vildsvinet findes i dag kun sporadisk i den danske natur, men er også sat ud i områder for at græsse, såsom Lille Vildmose.

Vildsvin_1, 2. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Vildsvinet er stamform til vores nuværende tamsvin.