Beskrivelse

Umiskendelig med sin karakteristiske form og lange buskede hale. Oversiden varierer i farve fra rødlig over brun til næsten sort. Undersiden er altid hvid. Øjnene er store, ørerne lange og forsynet med en hårdusk i spidsen. Optræder med to underarter i Danmark, hhv. den vidt udbredte kontinentale race og en mere gråbrun udgave med en kortere hale, der findes på Bornholm. Længde ca. 20 cm, hale 15-20 cm. Vægt 250-450 g.

Forvekslingsmuligheder

Kan ikke forveksles med andre danske arter.

Biologi

Føden består overvejende af plantekost i form af frø, olden, frugter, bær og svampe. Men også dyrisk føde indgår i kosten især insekter og i mindre grad fugleæg og -unger. Tilstedeværelsen af egern afsløres ofte i form af de karakteristisk afgnavede grankogler. Egern samler forråd, især olden og nødder, der graves ned eller gemmes under løs bark eller lignende i små portioner eller enkeltvis. Er især aktiv i morgentimerne. Bygger en kugleformet rede, der placeres i træer på grene tæt ved stammen, i hule træer eller fuglekasser. Træffes hele året.

Levested

Lever fortrinsvis i skov og krat - især nåle- og blandskov, men også løvskov. Den træffes også hyppigt i parker og på kirkegårde og er en velkendt gæst i mange haver.

Udbredelse

Udbredt og almindelig i det meste af landet, men tilsyneladende fraværende i dele af bl.a. det sydlige Jylland og Nordfyn. Mangler desuden på flere såvel større som mindre øer.

Videre læsning

Sjove fakta

Egern samler forråd i store mængder. Det er imidlertid ikke let at huske, hvor alle de mange lækkerbiskner blev gemt. Sandsynligvis er det kun i størrelsesordenen halvdelen af de gemte sager, der bliver fundet af egernet. Det kommer så andre dyr til gode eller (hvis de ikke bliver fundet) ofret selv, der får mulighed for at spire og vokse sig stor på et nyt voksested.

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo