Beskrivelse

Miljøstyrelsen, tilrettet af Sofie Glindvad Nørgård d. 16-01-2023

Sibirisk jordegern er et lille lysebrunt egern, der har fire hvide til lysebrune og fem mørkebrune til sorte striber, der løber ned langs ryggen. Kroppen er 18-25 cm lang, hvoraf ca. en tredjedel er hale. Et voksent egern vejer omkring 50-150 gram.

Forvekslingsmuligheder

Arten kan ikke forveksles med andre dyr i den danske natur, da den er væsentlig mindre end andre egern og let kan kendes på de karakteristiske mørke og hvide striber langs ryggen.

Biologi

Sibirisk jordegern er en ferm klatrer. Den lever gerne af fugleæg, og kan derfor være skadelig for fuglelivet. Derudover kan den også være fødekonkurrent til det hjemmehørende røde egern. Jordegernet er kønsmodent, når den er omkring ni måneder gammel. Hunnerne føder tre-otte unger i hvert kuld. Egernet sover vintersøvn fra oktober-november til marts-april og er dagaktiv i sommerhalvåret. Det sibiriske jordegern kan ligesom hjortevildt være bærer af borreliose, der kan overføres til mennesker ved bid fra skovflåter. 

Levested

Det sibiriske jordegern er knyttet til skove, hvor de klatrer i træer og bor i gangsystemer under jorden. 

Udbredelse

Arten stammer oprindeligt fra Sydøstasien. Den blev i 1960'erne introduceret i Europa som kæledyr, hvorfra undslupne eller udsatte individer har udbredt sig.

Videre læsning

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo