Dværgmusen lever overvejende af planteføde, såsom frø af græs og korn, grønne plantedele, friske skud, frugter og bær, men æder også dyrisk føde som insekter og insektlarver. I sin søgen på føde, bruger dværgmusen sine bagfødder og hale til at holde sig fast med i stråene, og med forfødderne griber den fat om andre strå. Den er en ferm klatrer og benytter dens lange hale til at holde balancen. Dværgmusen færdes alene det meste af året, men sover vintersøvn i hvilerede med flere individer. Hanner og hunner ses kun sammen i parringstiden, hvorefter hunnen tager sig af yngelplejen. Yngleperioden varer fra maj-oktober. Dværgmusen kan få flere kuld om året, der hvert består af 3-8 unger, og drægtighedsperioden er 17-21 dage. Ungerne dier i ca. 15 dage og er kønsmodne i en alder af 35 dage. I sommerhalvåret færdes dværgmusen primært i vegetationen, hvor den bygger både yngle- og hvilereder. Ynglereden er vævet sammen af græsblade og foret med strimler af blade og græs, der gør den kraftigere end hvilereden. I vinterhalvåret opholder den sig især på jorden, og dens hvilereder bygges ofte i gangsystemer, som andre pattedyr har gravet.

Musen lever, i områder med træer og buske, hvor græs- og urtevegetation er høj, såsom i levende hegn, lysninger og enge, samt græs- og kornmarker nær højere bevoksninger.

Dværgmusen er udbredt i det meste af landet.

Miljøstyrelsen

Mus_1, 2, 3, 4. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Dværgmusen kaldes også havremus, da den ynder at holde til i havremarker.