#89840 | Dyreriget / Rygstrengsdyr / Hvirveldyr / Egentlige benfisk / Makrelordenen / Slangemakrelfamilien / Nesiarchus /

Ingen fotos...
En mellemstor saltvandsfisk. Kroppen er langstrakt, slank og sammentrykt. Hovedet er langt og tilspidset og minder om et slankt geddehoved. Både hagen og snuden er forlænget med en spids af brusk. Munden har et kraftigt underbid og et tandsæt bestående af lange, spidse tænder. Den forreste rygfinne er meget lang og er adskilt fra den bageste rygfinne med et lille mellemrum. På haleroden findes normalt fire (sjældent flere) småfinner. Fisken er mørkebrun eller sort, undertiden med lysere sider og bug, og den kan have et violet skær. Finnehuden er sort, og det samme gælder mundhulen. Bliver normalt op til 80 cm med en vægt på cirka 2,5 kg, men kan nå op på 150 cm.
Forvekslingsmuligheder
Kombinationen af en lang, slank krop, en lang pigget forreste rygfinne adskilt fra den kortere bageste blødstrålede rygfinne og normalt fire frie småfinner på haleroden gør forveksling med andre danske fiskearter usandsynlig.
Biologi
Føden består af fisk, blæksprutter og krebsdyr. Ynglebiologien er næsten ukendt. Der er ikke fundet larver uden for troperne, hvor fiskene yngler året rundt.
Levested
Geddetrynen lever nær havbunden langs kontinentalsoklen eller ved undersøiske bjerge, overvejende på dybder fra 200 til 1.200 meter. Om natten følger fiskene byttedyrene op på lavere dybde.
Udbredelse
Meget sjælden gæst i danske farvande. Kun enkelte eksemplarer er med sikkerhed fanges på dansk territorium. Der er dog landet flere eksemplarer i nordjyske havne, der muligvis er fanget i den danske del af Skagerrak.
Kilde
Videre læsning
Sjove fakta

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: