Søheste og tangnåle kan kendes fra hinanden på, at søhestenes hoved danner en vinkel til kroppen, mens hovedet går lige over i kroppen hos tangnålene. De to hjemmehørende arter af søheste kendes lettest fra hinanden på snudens længde og udformning. Hos den almindelige søhest er snuden lige og længere end 1/3 af hovedlængden, mens den er let opadbøjet og kortere eller lig 1/3 af hovedlængden hos den kortsnudede søhest.

Føden består hovedsagelig af små krebsdyr. Den meget lille, pipetteagtige mund sætter en naturlig begrænsning på størrelsen af byttedyrene. Søheste jager vha. synet, og når et bytte kommer tilstrækkeligt tæt på, snappes det med en lynhurtig bevægelse. Søhestene jager en meget stor del af dagtimerne og kan nå at æde tusindvis af smådyr hver dag. Fiskene foretrækker kystnære områder med en vis strømhastighed, og ligesom den almindelige søhest opretter de små overlappende territorier. Yngletiden er lang. Man møder hyppigst hanner med æg og unger fra april til oktober. Yngler ikke i danske farvande. Kan blive tre-fire år.

Overvejende tilknyttet lavt vand ved kysternes algezone, men arten findes ud til 60 meters dybde. Ungerne lever i det åbne vand de første par måneder.

Meget sjælden i danske farvande og kun fundet en god håndfuld gange.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.

Søheste danner par, der kan holde sammen i flere år. Hannen bærer æggene i en rugepose på undersiden af halen.