Ingen fotos...

Beskrivelse

Uddrag fra Fiskeatlas ved Henrik Carl og Peter Rask Møller, Statens Naturhistoriske Museum, 04-03-2021

En mellemstor til stor saltvandsfisk. Kroppen er oval og stærkt sammentrykt. Kønnene kan kendes fra hinanden på formen af den forreste del af bugen, der er afrundet hos hunnen og danner en skarpere vinkel hos hannerne. Hos ynglen findes tænder, men de voksne er helt tandløse. Finnerne er kraftige. Glansfisken er meget farvestrålende, men noget varierende i farve. Ryggen er stålblå eller grønlig, og siderne er rødlige, blålige, grønlige eller grålige med et guldfarvet metallisk skær. Mod bugen bliver fiskene ofte mere rødlige eller lidt lysere. Hele kroppen er dækket af sølvhvide pletter. Kan blive op til 170 cm og veje 100 kg.

Forvekslingsmuligheder

Glansfisken kan med sin høje, sammentrykte krop, strålende røde farver og sølvhvide pletter ikke let forveksles med andre danske fiskearter. Mest minder den i kropsform om klumpfisken, fra hvilken den let kan kendes, da den bl.a. har en veludviklet halefinne og store brystfinner

Biologi

Føden består mest af blæksprutter og småfisk. Fiskene lever normalt alene, og de svømmer primært ved hjælp af brystfinnerne. De findes ved havtemperaturer på 8-22 °C. Ynglebiologien er stort set ukendt, men arten menes at kunne blive mindst 14 år gammel.

Levested

Glansfisken lever på åbent hav, normalt på 50-400 meters dybde, men den kan træffes både lavere og dybere.

Udbredelse

En sjælden gæst i danske farvande, hvor den senest er registreret i 1998. Tidligere har den i perioder været en mere flittig gæst.

Kilde

Videre læsning

Sjove fakta

Glansfisken besidder nogle helt unikke tilpasninger, der gør den tilnærmelsesvis ensvarm og i stand til at opretholde en temperatur på ca. 5 °C over vandets temperatur i hele kropskernen – noget som ikke kendes fra andre fisk, der højst holder en højere temperatur i dele af kroppen eller hovedet.

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo