Sortvelsen minder mest om torskekvabberne, der med undtagelse af brosmen også har to rygfinner (torskefamiliens medlemmer har tre rygfinner). Sortvelsens forreste rygfinne er dog meget lille og består kun af tre små finnestråler, mens havkvabberne har et stort antal bittesmå finnestråler i den forreste rygfinne, og langerne har en veludviklet forreste rygfinne. Desuden er den med sin næsten sorte farve meget mørkere end de fleste af de andre arter. Havkvabberne har to til fire skægtråde på snuden, og ringbuge har en sugeskive på bugen.

Føden består især af hvirvelløse dyr som pighude, krebsdyr, orme og bløddyr, men arten æder også småfisk som f.eks. kutlinger. Fiskene lever alene, og de er så vidt vides ret standfaste og nataktive. Yngler fra maj til september, og ynglen lever i de frie vandmasser, indtil larverne er ca. 2 cm, hvorefter de søger mod havbunden. Kan leve i op til 17 år.

Lever på havbunden på 0-100 meters dybde og er mest almindelig på 10-20 meters dybde. Sortvelsen foretrækker algebevokset klippe- eller stenbund med gode muligheder for at ligge i skjul, men den findes også i ålegræsbæltet og sjældnere på bar sandbund, lerbund eller mudderbund.

Forholdsvis sjælden. Sortvelsen kendes dog fra de fleste af vores farvande og fjorde, men er aldrig fundet i Vadehavet eller ved Bornholm.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.