Beskrivelse

Uddrag fra Fiskeatlas ved Henrik Carl og Peter Rask Møller, Statens Naturhistoriske Museum, 02-03-2021

En mellemstor til stor saltvandsfisk. Kroppen er kort med et meget langstrakt haleparti, der ender i en lang, tynd spids. Hovedet er stort, men ret kort, øjnene er meget store, og snuden er afrundet. Under hagen findes en lille, kort skægtråd. Skællene er relativt små. Der er to rygfinner, og den forreste er kort og høj. I den forreste rygfinne er den forreste finnestråle meget lille, mens den anden ugrenede stråle, som er lang og kraftig, har en savtakket forkant. Kroppen er ensfarvet blygrå, brunlig eller gråviolet. Skællenes pigge giver en vis silkeglans. Kan blive op til 150 cm og veje mindst 2,4 kg.

Forvekslingsmuligheder

Skolæstene er karakteristiske med deres korte, kraftige kroppe og det lange tilspidsede haleparti uden en egentlig halefinne. Småskællet skolæst har mindre skæl end almindelig skolæst. Og så har den småskællede skolæst to lysorganer foran gattet, som ikke findes hos almindelig skolæst. Småskællet skolæst bliver op til ca. 60 cm, men almindelig skolæst kan blive op til ca. 150 cm. Havmusen har nogle påfaldende store store brystfinner.

Biologi

Føden består især af krebsdyr, fisk, som prikfisk, ulke, sortsmelt, næbål, segltandfisk og skulderlysfisk, og blæksprutter. Den almindelige skolæst er en dybhavsfisk, der lever i stimer. Halvdelen af hannerne er kønsmodne ved en alder på ca. otte år og hunnerne ved ca. 10 år. Kan leve i op til mindst 72 år.

Levested

Lever som regel på 400-1.000 meters dybde. Kun sjældent findes den lavere end 100 meter, og den er fundet ned til 2.600 meters dybde. Fiskene findes i store stimer nær bunden og ofte på steder med blød bund. Undertiden træffes de dog også i midtvandet, da de foretager døgnvandringer op og ned i vandsøjlen.

Udbredelse

Forholdsvis sjælden i danske farvande og findes primært i den dybe del af Skagerrak.

Kilde

Videre læsning

Sjove fakta

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo