Beskrivelse

Uddrag fra Fiskeatlas ved Henrik Carl og Peter Rask Møller, Statens Naturhistoriske Museum, 02-03-2021

En relativt stor bundfisk med en langstrakt og kraftig krop. På hagen findes en kraftig skægtråd, der er omtrent af samme længde som øjets diameter. Der er kun én rygfinne, som er lang og lav. Både ryg- og gatfinnen er sammenvokset med halefinnen via en lav hudbræmme. Farven er ret afvekslende efter fiskenes alder og sandsynligvis også efter bundens farve. De voksne fisk er oftest næsten ensfarvede gråbrune eller rødbrune – bugen lysere end ryggen og ofte gråhvid. Unge fisk har som regel fem-seks brede, gullige tværbånd, der går ud på rygfinnen, men ikke ned på bugen. Kan blive op til 120 cm og veje ca. 20 kg.

Forvekslingsmuligheder

Kendes let fra andre arter i torskekvabbefamilien på, at den kun har én rygfinne, og at ryg- og gatfinne er vokset sammen med halefinnen.

Biologi

Føden består af bundlevende krebsdyr, bløddyr, pighude, havbørsteorme og fisk. Brosmer lever enkeltvis eller i småstimer, og de er tilsyneladende forholdsvis standfaste. Brosmer er koldtvandsfisk, der tåler temperaturer på 0-14 °C. Yngletiden er april til august. Det er uvist, om brosmen yngler i dansk farvand.

Levested

Lever ved havbunden på dybder fra ca. 20 til mindst 1.000 meter. Brosmer findes overvejende på steder med klippe- og stenbund.

Udbredelse

Sjælden fisk i vore farvande og langt de fleste fund er fra den dybe del af Nordsøen og Skagerrak.

Kilde

Videre læsning

Sjove fakta

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo