Vragfisken kendes fra mange af vore andre pigfinnefisk på, at rygfinnens piggede del, der består af 10-12 pigstråler, er sammenvokset med den blødstrålede del. Desuden har baggællelåget en kraftig vandret benkøl, halefinnens bagkant er afrundet (konveks) eller lige, og den er meget kraftigere i bygningen end de arter, den ligner mest.

Vragfisk er rovfisk, der lever af fisk, blæksprutter, større krebsdyr og bløddyr. Fiskene tilbringer godt et år efter at være blevet klækket i havets frie vandmasser, indtil de er 46-65 cm. I den tid findes de i de øvre vandlag og ofte nær overfladen under drivtømmer, tang eller andre flydende objekter, hvor de både kan optræde som stimefisk og enkeltvis. De fleste af de fisk, der træffes i nordeuropæiske farvande er forholdsvis små, og de er sandsynligvis kommet hertil med havstrømmene sammen med f.eks. drivende tang. I Middelhavet yngler fiskene om sommeren. Vragfisk kan blive mindst op til 80 år gamle.

Lever nær havbunden på kontinentalsoklen, den øvre del af kontinentalskrænterne og ved undersøiske bjerge på dybder mellem 40 og 600 meter og angiveligt helt ned til 1.000 meters dybde. De voksne fisk samler sig normalt på steder med klippebund, ved huler og ved vrag, men de kan også findes sand- eller mudderbund.

En meget sjælden gæst i danske farvande. Siden årtusindskiftet er vragfisken med sikkerhed fundet fire gange herhjemme.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.