Arter af stør kan være svære at skelne fra hinanden, bl.a. fordi de ofte kan yngle med hinanden og skabe krydsninger eller hybrider. Med sin meget langstrakte, slanke krop og lange, smalle og flade snude er stjernestøren dog en af de arter, der sjældent forveksles med andre størarter. Stjernestøren minder mest om sterletten, der også har en ret lang snude. De to arter kan let kendes fra hinanden på, at stjernestørens sideskjolde (26-43 stk.) er meget større end sterlettens (56-71 stk.).

Stjernestøren yngler i naturen i floder og vokser op i havet. Men i modsætning til flere andre størarter findes der ikke standfaste bestande, der lever hele livet i floderne. Føden består hovedsagelig af fisk, krebsdyr, bløddyr og orme. Stjernestører er ikke stimefisk, men de samler sig f.eks. i forbindelse med gydevandringen. Gydningen sker om sommeren, og efterfølgende søger størerne tilbage til havet og tilbagelægger 70-80 km om dagen. Kan blive mindst op til 30 år.

I havet vandrer fiskene langt omkring, og de fanges både til havs, ved kysterne og i deltaområder. Fiskene lever kystnært i havet og normalt på mindre en 50 meters dybde.

Stjernestøren er en af de meget sjældne ikke-hjemmehørende størarter i Danmark, og den kendes kun fra en enkelt fangst fra havet fra 2010. I ferskvand er arten udsat i søer og put-and-take-søer.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.