Arter af stør kan være svære at skelne fra hinanden, bl.a. fordi de ofte kan yngle med hinanden og skabe krydsninger eller hybrider. Belugastøren er den eneste art stør, vis skægtråde er flade i bagkanten. Den hvide stør, der er udsat i en lang række put-and-take-søer herhjemme, har ikke belugastørens halvmåneformede mund, og dens snude er ikke halvgennemsigtig.

Belugastøren er en udpræget rovfisk, og i havet består føden af bl.a. hvillinger, ansjoser, skrubber, makreller, muller og kutlinger. I floderne æder de bl.a. stamsild, sandarter og karpefisk. Ynglen lever af små krebsdyr, insektlarver og fiskeyngel. Fisken er hårdfør og tåler store udsving i temperatur og saltholdighed, men er lidt mere sart, når det kommer til lavt iltindhold. Hannerne bliver normalt kønsmodne i en alder af 10-16 år, og hunnerne i en alder af 14-22 år. Herefter yngler fiskene hvert tredje til syvende år i floder.

Yngler i floder og vokser op i havet. Den kan dog klare sig hele livet i ferskvand, når den udsættes her. I havet følger den sine byttefisk og træffes ofte på 70-180 meters dybde.

Forholdsvis sjælden. Særdeles sjælden naturligt forekommende i Danmark, men udsat i en række put-and-take-søer. Arten blev første gang fundet i naturen herhjemme i 2010, da den blev fanget i garn ud for Bukkemose på Langeland. Lever naturligt i Sortehavet, Det Azovske Hav, Det Kaspiske Hav og i Adriaterhavet samt havenes tilstødende flodsystemer.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.

Belugastører kan blive mere end 100 år gamle, men i nyere tid er der blevet meget langt mellem rigtigt gamle fisk. Belugastøren regnes som verdens dyreste fisk, hvilket skyldes dens berømte kaviar, der kan koste mere end 100.000 kr. kiloet. Mange andre dele af fiskene bliver dog også brugt. Det gælder naturligvis kødet, men også skindet bliver brugt til læderproduktion, og svømmeblæren bliver brugt til fremstilling af lim eller gelatine. Ordet husblas kommer således af ”hus” og ”blære” (svømmeblære).