Arten kan forveksles med andre ternearter, men kan genkendes dens mørke og sorte fjerdragt.

Føden består i yngletiden af småfisk og vandinsekter såsom dansemyg, vårfluer, vandnymfer og guldsmede, som fuglene fanger over vand eller i overgangszonen til engene. I træktiden fouragerer den primært på havet, hvor den flyver lavt og ved dyk fanger sit bytte. Sortternen er en udpræget flokfugl, der ynder at samles i store flokke. Fuglen yngler også i kolonier, og det er vigtigt, at kolonien er uforstyrret i yngleperioden. Sortternen yngler i en alder af 2 år, hvorefter den årligt kan få 1 kuld på 3 æg, der har en rugetid på 14-17 dage. Herefter har fugleungerne en ungetid på 21-28 dage. Midt i yngletiden begynder voksne fugle at fælde til deres vinterdragt.

Sortterne yngler i ferskvand, specielt ved planterige søer og moser, med rent og klart vand, der har sund undervandsvegetation, og som grænser op til våde enge eller kreaturafgræssede arealer. Arten stiller store krav til sit levested, der bør have rigelige mængder af føde og gode muligheder for redebygning. Rederne placeres i bunden af tagrør- eller sivvegetation eller på flydende vandplanter.

I 1800-tallet udgjorde den danske ynglebestand sandsynligvis flere tusinde par, men nu tæller bestanden kun omkring 30-40 par grundet forurening af dens leve- og ynglesteder. Heraf er de fleste at finde i Tøndermarsken og i Vejlerne. Mindre bestande holder til i Vest Stadil Fjord og Husby Sø. Sortternen er en trækfugl, og de danske ynglefugle ankommer til landet i starten af maj, og allerede i august er fuglene på vej tilbage til vinterkvartererne langs Vestafrikas kyster. Sortternens internationale udbredelse går fra Nordamerika i et bredt bælte over mod Europa til det centrale Asien.

Miljøstyrelsen

Sortterne i Danmarks Fugle (2023), Dansk Ornitologisk Forening

Terner. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Sortternen er den eneste af de danske ternearter, der yngler udelukkende i ferskvand, hvorfor den engang var kendt som moseternen.