Beskrivelse

Tilrettet af Asger Roland Jensen d. 18-10-2023

Kirkeuglen er Danmarks mindste ynglende ugleart. Kroppen er kompakt, hovedet er bredt og fladt. Øjne og næb er gule. De hvide bølgede øjenbryn giver kirkeuglen et vredt udtryk. Kroppens overside er brun og mærket med hvide pletter. Bugen er hvidlig med mørkebrune striber. Benene er lange, og halen er kort. Rundt om halsen har den et hvidt bånd, der er forbundet med to hvide streger bag på hovedet, så det ser ud som om den har øjne i nakken. Om dagen kan man se den sidde sammenkrøbet på sten, hegnspæle og telefonmaster. Kirkeuglen bliver op til 22 cm lang og har et vingefang på 50-56 cm. Hunnerne vejer 150-200 gram, hannerne 140-180 gram. 

Forvekslingsmuligheder

Arten er umiskendelig.

Biologi

Føden består primært af insekter, orme og snegle, men den tager også gnavere og småfugle. Kirkeuglen jager om dagen. Den kan tage insekter i luften eller muse henover sit bytte som en falk. På grund af dens store udvalg af fødeemner, har dens æg og kuld en mere konstant størrelse, som hos andre ugler ofte varierer meget alt efter mængden af tilgængelige gnavere. Kirkeuglen får 1 kuld om året på 2-5 æg. Rugetiden varer 27-28 dage, og ungerne forlader reden efter 30-36 dage. Den bliver op til 10 år gammel i naturen. 

Levested

Arten er en udpræget standfugl og en sjælden ynglefugl i Danmark. Den er udbredt i Mellem- og Sydeuropa, i Nordafrika og i et bælte igennem Asien og ud til Stillehavskysten. Danmark ligger på dens mest nordlige udbredelse. Arten foretrækker at leve i åbne landskaber såsom marker, enge og lunde, og den kan endda findes i haver. Den anlægger ofte rede under tage på gårde, kirker og lignende bygninger. Kirkeuglen opholder sig altid tæt på sit ynglested. 

Udbredelse

Arten forekommer kun i Midt- og Nordjylland.

Kilde

Fugle i felten af Lars Svensson (2012), L&R Egmont.

Kirkeugle i Danmarks Fugle (2022) Dansk Ornitologisk Forening.

Politikens store fuglebog af Tommy Dybbro (2019), Politikens Forlag.

Videre læsning

Ugler_123. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Noter fra taxonadministratoren

Rødliste

Rødlistevurderet som ynglefugl (læs mere her)

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo