Gøgen er umiskendelig med sit tværbåndede bryst.

Gøgens føde består hovedsageligt af sommerfuglelarver. De fleste dyr undgår sommerfuglelarver på grund af deres giftige hår, men gøgen har en særlig tilpasning, der gør den i stand til at æde larverne uden at tage skade. Gøgens muskelmave, også kaldet en kråse, har et slimlag, der tager sommerfuglelarvernes hår og udstøder dem. Gøgen er en redesnylter. Hunnerne sidder ofte højt oppe på en god usigtspost og spejder efter reder fra forskellige potentielle værtsfugle. Finder gøgen en ubeskyttet værtsrede, vil hun fjerne et af værtens æg for at lægge et af sine egne. Når gøgeægget klækker, vil gøgeungen straks smide de andre æg eller unger ud af reden for at sikre mere føde til sig selv. Hver gøgehun er tilpasset til én bestemt art af værtsfugle. Dette er en tilpasning til at kunne producere æg, der ligner værtens æg mest muligt. Gøgen lægger normalvis 8-12 æg på én sæson, men i nogle tilfælde kan en gøgehun lægge helt op til 25 æg i 25 forskellige reder. Æggene klækker efter 12 dage, og de unge gøgeunger forlader reden efter 20-23 dage. Gøgen bliver op til 10 år gammel i naturen. 

Arten er en almindelig trækgæst og ynglefugl i Danmark. Den forekommer i mange forskellige naturtyper, hvor der er mange værtsfugle, men er mest almindelig i moseområder. Den yngler sjældent i lukkede nåleskove, byer og intensivt dyrket agerland. Overvintringen foregår i det tropiske Afrika.

Arten er udbredt i hele landet.

Fugle i felten af Lars Svensson (2012), L&R Egmont.

Gøg i Danmarks Fugle (2022) Dansk Ornitologisk Forening.

Politikens store fuglebog af Tommy Dybbro (2019), Politikens Forlag.

Gøg_1, 2, 3, 4. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Efter gøgeungen har skaffet sine værters fugleæg- og unger af vejen, begynder den at skrige vildt og voldsomt på mad. Dens fugleværter opfatter ikke, at gøgeungen ikke tilhører dem, og derfor bliver de ved med at fodre den.