Bysvalen kan let forveksles med vores andre hjemmehørende svalearter. Bysvalen kendes bedst fra de andre svaler på sin hvide overgump og den let kløftede korte hale. 

Arten lever af højtflyvende insekter, som den fanger i luften. De højtflyvende insekter ankommer først i stort antal sent på foråret, og derfor ankommer bysvalen først til Danmark i det sene forår. Ofte ses små flokke af bysvaler flyve sammen når de fouragerer. For at bysvalen kan anskaffe føde, er den afhængig af gode vejrforhold, der sikrer mange højtflyvende insekter. I perioder med dårligt vejr, kan bysvaleunger gå i en dvalelignende tilstand for at spare på energien. Ligesom mursejleren, kan bysvalen sove imens den svæver igennem luften på udstrakte vinger. Arten kan blive op til 5 år gammel i naturen. 

I Danmark yngler arten for det meste på bygninger og enkelte naturlige steder såsom Møns klin, Stevns klint og Gedser Odde. Arten bygger sin egen halvkugleformede rede af mudder og ler, som indrettes med fjer og græsstrå. Reden placeres som regel under tagudhæng. Bysvaler lever tit sammen i mindre kolonier med 5-30 reder. Flere individer der lever tæt sammen kan bedre beskytte sig imod gråspurve, der forsøger at overtage deres næsten færdigtbyggede reder. Bysvalerne hjælper ofte hinanden med at færdiggøre rederne, så gråspurvene ikke kan komme til.  

Bysvalen er en meget almindelig ynglefugl og en meget almindelig trækgæst i Danmark. Arten er udbredt i hele landet. I større byer er antallet begrænset af den beskedne mængde tilgængeligt mudder og ler, som de skal bruge til at anlægge reder. 

Bysvale i Danmarks fugle (2022), Dansk Ornitologisk Forening.

Fugle i felten af Lars Svensson (2012), L&R Egmont.

Politikens store fuglebog af Tommy Dybbro (2019), Politikens Forlag.

Svaler_1, 2, 3. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).