#89382 | Dyreriget / Rygstrengsdyr / Hvirveldyr / Fugle / Spurvefugle / Jernspurve / Prunella /

Jernspurven er en lille insektædende fugl. På undersiden og omkring hovedet er den jerngrå - deraf artens navn. Oversiden er spraglet i forskellige brune farver. Den har et spidst næb, som den bruger til at fange insekter. Jernspurvens sang kan minde om lyden fra en rusten trillebør. Jernspurven bliver op til 14 cm lang, med et vingefang på 19-21 cm. Den vejer 19-24 gram.
Forvekslingsmuligheder
Artens jerngrå farver og let genkendelige sang gør den nem at artsbestemme.
Biologi
Jernspurvens primære fødekilde er små insekter, men i efteråret og om vinteren æder den også bær og frø. Jernspurvene lever ofte i sociale systemer med flere hanner og hunner. Arten når sin ynglealder efter 1 år. Hvert år producerer den 2 kuld med 4-5 æg. Æggene klækkes efter 12 dage. 12 dage senere forlader de nye unger reden. Arten bliver op til 8 år gammel i naturen.
Levested
Jernspurven kan træffes i blandskov, nåleskov, haver, krat, tilgroede moser m.m. I Danmark er de fleste jernspurve trækfugle, der overvintrer i Vest- og Sydeuropa.
Udbredelse
Arten kan træffes i hele landet.
Kilde
Jernspurv i Danmarks fugle (2022), Dansk Ornitologisk Forening
Politikens store fuglebog af Tommy Dybbro (2019), Politikens Forlag.
Sjove fakta
Mange jernspurve er polygame. Inden parringen prikker hannen med sit næb på hunnens kloak, for at få hende til at skille sig af med sædceller fra tidligere parringer. Hunnerne parrer sig ofte med flere hanner, fordi de er interesseret i at have flere hanner til at bidrage til opfostringen af ungerne.
Noter fra taxonadministratoren
Rødliste
Rødlistevurderet som ynglefugl (læs mere her)

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: