Arten har tre underarter, som kan forveksles, men ingen af disse er endnu observeret i Danmark.

Maina er omnivor og lever blandt andet af frugter, bær, frø, nektar, insekter, krybdyr, æg og unger af andre fuglearter, og den angriber også voksne fugle, der er mindre end den selv. Arten går hellere, end den hopper. Maina er territoriedannende og bruger langvarige kald på mellem 5-15 minutter for at hævde sit territorie. Fuglen kan få op til 2 kuld per år bestående af 4-6 lyseblå til lysegrønne æg. Begge køn ruger og passer ungerne. Arten er god til at adaptere sig til forskellige klimaer, men den foretrækker varme klimaer med en gennemsnitstemperatur på over 23 grader om sommeren og vintertemperaturer over frysepunktet.

Arten lever på flodsletter, græsenge, dyrkede områder, i plantager, ørkenoaser ved foden af bjerge og i byområder. Den er hulrugende og benytter ofte bygninger og hulrum i bygninger til dens reder, der er skålformede og bygget af tørt græs, kviste og blade.

Maina er hjemmehørende i Central- og Sydasien. Derudover er den også udbredt steder såsom Kina og Sri Lanka. Arten er populær som burfugl og holdes i fangenskab i mange lande, herunder Danmark. Den findes ikke i naturen i Danmark, men fugle undslupne fra fangenskab kan muligvis observeres.

Acridotheres tristis (common myna) i CABI Compendium

Miljøstyrelsen

Dens videnskabelige slægtsnavn Acridotheres er græsk og betyder 'græshoppejæger'.