Kernebiderens størrelse, karakteristiske fjerdragt og kraftige næb gør, at den ikke umiddelbart forveksles med andre arter.

Føden består især af frø af kirsebær, mirabel, avnbøg, taks og ask samt solsikkefrø på foderbrættet. Kernebidere har en tendens til at yngle i små kolonier, og om vinteren kan fuglene ses i småflokke. Arten er normalt en standfugl, men Danmark besøges også af nordiske kernebidere i kolde vintre.

Holder til i ældre løv- og blandskov. Arten kan også findes i haver, f.eks. hvis der fodres med solsikkefrø.

Findes i hele landet men er mest almindelig i Østjylland og på Øerne. I takt med at der kommer flere løvtræer i de vestjyske plantager, bliver kernebideren også mere almindelig her.

Kernebideren vejer ikke mere end ca. 50 g, men dens kraftig næbe kan yde et tryk på 35 til 40 kg. Det gør fuglen i stand til at åbne selv de hårdeste stenfrugter.