Hunnen kan minde om fasanhønen, men denne har en længere hale ift. urfuglens. Ellers er urfuglen ikke at forveksle med andre fugle i Danmark.

Den voksne urfugl lever af friske skud og knopper, rødder, grønne blade, frø, bær, urter og andre plantedele. Kyllingerne lever derimod primært af insekter. Urfuglen begynder at yngle i en alder af 2-3 år. Den får 1 kuld på 6-11 æg, der har en rugetid på 25-27 dage og en ungetid på 40-50 dage. Fuglen er polygam, så hver kok parer sig med flere høner. Hunnen opfostrer derfor selv kyllingerne.

Fuglen lever i det åbne land på åbne lyngheder, hedemoser, overdrev og enge med krat og buske. Fuglen er standfugl og forbliver, hvor den yngler, året rundt.

I 1800-tallet var urfugl en almindelig ynglefugl i Jylland. Fra 1940'erne gik arten voldsomt tilbage pga. opdyrkning, tilplantning og dræning af hedearealerne, og urfuglen er nu helt forsvundet fra Danmark. Urfuglen er standfugl og flyver ikke over åbent vand, og således vil den ikke kunne genindvandre fra Sverige. Da den nordtyske bestand er gået væsentligt tilbage, forventes urfugl heller ikke at genindvandre herfra.

Miljøstyrelsen

Aarhus Naturhistorisk Museum

Urfugl i Danmarks Fugle af Dansk Ornitologisk Forening

Urfugl. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

I foråret samles kokkene i flokke på såkaldte spillepladser for at tiltrække høner ved tidligt om morgenen at opføre et parringsspil. Med udspilet hale og strakt hals, løber kokkene rundt, mens de slår med deres vinger, hakker ud efter hinanden med næbbet og synger med deres gurglende og kurrende stemmer.