Planlagt servicevindue: Mandag d. 8/6 kl. 21–23 udfører vi almindelig vedligeholdelse på Arters servere. Der kan derfor forekomme midlertidige driftsforstyrrelser.
#89012 | Dyreriget / Rygstrengsdyr / Hvirveldyr / Fugle / Tranefugle / Vandhøns / Gallinula /

Grønbenet rørhøne er en lille vandhøne. Kroppen er mørk, og dens pandeblis, som går fra midt på næbbet op til panden, er rød. Spidsen af næbbet er gult. Karakteristisk for arten er dens lange og grønne ben og tæer. På siden af kroppen går en hvid stribe, der står i skarp kontrast til den skifersorte krop. På bagsiden af sin relativt lange hale har den hvide sider, som er adskilt af en sort midterstribe. Rørhønen bliver 35 cm lang, med et vingefang på 50-55 cm. Hunnerne vejer 260-375 gram og hannerne 250-420 gram.
Forvekslingsmuligheder
Arten er let genkendelig med sin røde blis og lange grønne ben.
Biologi
Føden består primært af insekter, krebsdyr og orme, men den æder også forskellige frugter og frø. Foruageringen foregår i vandoverfladen, i rørskoven eller på græsmarker. Grønbenet rørhøne er en sky art, der for det meste lever skjult i sumpvegetationen. Den får 2-3 kuld om året på 5-9 æg. Ungerne fra årets første kuld hjælper ofte med yngelplejen af det andet kuld. Æggene udruges på 21-22 dage, og yngelplejen tager 40-50 dage. I naturen bliver arten op til 15 år gammel.
Levested
Rørhønen foretrækker at leve nær næringsrige søer og vandhuller, hvor vegetationen er tæt.
Udbredelse
I Danmark er grønbenet rørhøne en almindelig ynglefugl og en ret almindelig trækgæst. Arten er udbredt i hele landet, men er mest talrig i de vestlige egne. Overvintringen foregår typisk i Vest- og Sydeuropa, men i milde vintre kan den finde på at blive i Danmark.
Kilde
Fugle i felten af Lars Svensson (2012), L&R Egmont.
Grønbenet rørhøne i Danmarks Fugle (2022), Dansk Ornitologisk Forening.
Politikens store fuglebog af Tommy Dybbro (2019), Politikens Forlag.
Sjove fakta
Grønbenet rørhøne er tilpasset til at bevæge sig i sumpede områder med tæt vegetation, og derfor har den en lidt særlig gang. Ved hvert skridt den tager, løftes fødderne højt op med samlede tæer, for ikke at sidde fast i vegetationen. Arten har ikke andre gangarter, hvilket gør at den ser lidt komisk ud når den spadserer med nænsomme skridt henover en græsplæne eller igennem en bypark.
Noter fra taxonadministratoren
Rødliste
Rødlistevurderet som både ynglefugl og trækfugl. Status for førstnævnte angives her (læs mere her)

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: