Kan forveksles med den mere rødbrune purpurhejre, men denne er sjælden i Danmark. På afstand i flugt kan fiskehejre også ligne en trane.

Hovedparten af fiskehejrens føde består af fisk, men den kan også indtage mindre pattedyr som mus og mosegrise samt fugleunger. Som supplement spiser den også korn og frugt. Fiskehejren yngler i kolonier, der varierer meget i størrelse fra nogle få par til flere hundrede. De første fiskehejrer kan i milde vintre indtage reden allerede i februar, mens kolonien ofte først er fuldtallig i maj. Derved spredes efterspørgslen efter føde til ungerne over en længere periode. Fiskehejren fisker på lavt vand, hvor den kan stå ubevægelig i lang tid, før den med en pludselig bevægelse hugger til. Selv om den er koloniruger, fisker den gerne alene. En del voksne fiskehejrer overvintrer i Danmark. Hvis søerne og åerne fryser til, flyver fuglene ud til kysterne, hvor der mulighed for at fiske.

Reden anlægges i toppen af høje træer. Oprindeligt foretrak arten løvtræer, men den vælger nu ligeså gerne nåletræer.  

I Danmark forekommer den nu over hele landet bortset fra Bornholm. Efter jagtfredning er fiskehejren blevet stadig mere tillidsfuld, og er gennem de seneste årtier begyndt at optræde almindeligt i byområder over hele landet. I Frederiksberg Have i København yngler således en koloni på mindst 60 par hejrer midt i storbyens hjerte. Her er enkelte individer blevet så tillidsfulde, at de kan fodres med hånden. Fiskehejren forekommer i store dele af Europa, dog meget spredt i middelhavslandene, og den yngler ikke i det nordlige Skandinavien bortset fra den norske vestkyst. Den yngler desuden i Asien og i store dele af Afrika syd for Sahara, dog ikke talrigt. Hovedparten af de danske fiskehejrer, specielt ungfuglene, overvintrer i Frankrig, Spanien, Tyskland og Holland, enkelte i Nordafrika.

Hejre_1, 2. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).