Ingen fotos...

Beskrivelse

Uddrag fra Fiskeatlas ved Henrik Carl og Peter Rask Møller, Statens Naturhistoriske Museum, 03-03-2021

Minder lidt om en engel i formen. Kroppen er flad, men ret kraftig. At der er tale om en haj ses tydeligt på den endestillede mund samt på gællespalterne, der er placeret på siden af hovedet, som er bredt og fladt. Øjnene er ret små, sidder ovenpå hovedet og peger opad. Kroppen er ru, da den tykke hud er tæt besat med store hudtænder. Farven er meget variabel og tilpasser sig efter bundens farve. Ryggen og siderne er gråbrune, grågule, rødbrune eller grågrønne, og der er ofte et stort antal små mørkere og lysere pletter. De mindre eksemplarer har som regel lyse mønstre og store mørke partier. Bliver normalt 90-120 cm, men det største kendte danske eksemplar var 144 cm og vejede 25 kg.

Forvekslingsmuligheder

Minder en del om rokker, men adskiller sig tydeligt fra disse på den endestillede mund og på gælleåbningerne, der er placeret på siden af hovedet og ikke under dette som hos rokkerne.

Biologi

Føden består mest af fisk, men æder også krebsdyr (især krabber) og bløddyr (navnlig konksnegle og blæksprutter). Havengle er meget sløve om dagen og flytter sig ikke gerne fra havbunden, selv ikke hvis de forstyrres af f.eks. dykkere. Om natten er fiskene mere aktive og svømmer ofte rundt oppe i vandsøjlen. Havengle svømmer ved hjælp af halefinnen, og brystfinnerne bruges primært til at grave en fordybning, når de graver sig ned i havbunden. Arten er forholdsvis varmekrævende. Havengle føder levende unger. Hunnerne er drægtige i 8-10 måneder, og ungerne måler 24-30 cm ved fødslen. Hver hun føder 7-25 unger afhængig af sin størrelse. Den regnes ikke som en dansk ynglefisk.

Levested

Findes overvejende på sand- og mudderbund på dybder fra ca. 2 til 150 meter. Kan leve i brakvand.

Udbredelse

Meget sjælden. Arten var tidligere en sjælden gæst i danske farvande, og de seneste årtier er den så godt som forsvundet. Seneste danske fund er fra 2002 og blev gjort 200 km ude i Nordsøen fra den jyske vestkyst. Arten er fredet og må derfor ikke landes ved fiskeri, men fangster kan dokumenteres med foto.

Kilde

Videre læsning

Sjove fakta

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo