Arten kan forveksles med blæretang. De to brunalger kan adskilles, da blæretang har flydeblærer omkring midtribben og har en tydelig midtribbe. 

Langfrugtet klørtang formerer sig kønnet. Den er selvbefrugtende, og de fertile receptakler har positiv opdrift, som tillader løsrevne fertile fragmenter at transporteres og sprede sig med havstrømme. Spredningen af langfrugtet klørtang begrænses af lav salinitet og høj temperatur. Den er enbo med antheridier og oogonier i samme konceptakel, og et enkelt individ er derfor tilstrækkelig til at etablere en ny bestand. Langfrugtet klørtang deler levested med blæretang, som den konkurrerer med om substrat. 

Brunalgen vokser på hård bund, såsom stenblokke og moler, ofte i næringsrigt vand ved havne og blandt blæretang ned til 1,5 meters dybde. 

Langfrugtet klørtang er en subarktisk alge, der er udbredt i Nordatlanten. Den blev først registreret i Danmark i 1948 ved Charlottenlund. Siden har arten spredt sig i danske farvande og vokser nu i Kattegat, Bælthavet, Øresund, det Sydfynske Øhav og den vestlige Østersø, ned til Kiel bugt. Brunalgen er formentlig blevet introduceret hertil via begroning på skibe, men kan også have spredt sig naturligt.