Randbæltet hovporesvamp har lysere kød, en gullig tone på undersiden og en stærk syrligt-aromatisk lugt. Ege-ildporesvamp er groft sprækkende, og sporerne er helt anderledes. Lakporesvampe har ingen myceliekerne og en tydeligere lakskorpe, der ofte er pudret af de brune sporer. Ildporesvampe har typisk furer og sprækker i overfladen og meget mindre, hvidlige sporer.

Kan findes hele året.

Vokser på en lang række løvtræer, men værtsvalget domineres af bøg og birk – både på stående, halvdøde træer og væltede stammer.

Almindelig til meget almindelig over hele landet.

Tøndersvamp kaldes også fyrsvamp - ikke fordi den vokser på fyr, men fordi den i gamle dage blev brugt som optændingsmiddel til fyrtøj. Det skyldes dens store evne til at holde på gnister og gløder. Disse kunne frembringes ved at slå flintesten mod jern eller vha. et såkaldt ildbor.