Planten kan forveksles med arter af Ludwigia-slægten, der lever i lignende habitater og danner lignende former for vækst, men disse har gule blomster, som består af 4 kronblade og er noget større (2,5 cm). Blomsterne hos alligatorurt kan desuden forveksles med kløverblomster.

Alligatorurt er typisk forankret i jorden ved bredden og vokser mange meter ud over vandoverfladen. Plantens stængler kan være hule, så de kan flyde, hvilket er en tilpasning til et vandigt miljø. Planten kan optage næringstoffer direkte fra vandet, så den kan leve videre uden at være forankret til noget. Den kan danne tykke, sammenfiltrede måtter, der flyder på vandet og kan blive så kraftige, at det kan danne grobund for andre plantearter som pil. Plantens primære formering er vegetativ, hvor plantestykker rives løs og flyder med strømmen. Alle stængler kan sætte rødder ved bladhjørnerne, og samtidig sætter planten også frø. Arten er derfor meget konkurrencedygtig og kan hurtigt være dominerende og overtage store vådområder både på land og vand. Dens sammenfiltrede måtter kan overskygge for andre plantearter og kan forårsage ilttab under dem. Den kan desuden stoppe vandstrømme og give øget sedimentering.

Planten vokser i vådområder, våde enge og vandløb, samt i tørrere habitater i overgangszonen mellem tørt og vådt. Den tolererer relativt høje saltkoncentrationer og kan tilpasse sig lave niveauer af lys og temperaturer.

Alligatorurt stammer oprindeligt fra Sydamerika. Eventuelle fund af planten er formentlig spredt via. ballastvand eller jord, landbrugsmaskiner og plantedele.

Miljøstyrelsen