Beskrivelse

Tilrettet af Sofie Glindvad Nørgård d. 18-07-2023

Alligatorurt er en hurtigtvoksende plante, der lever både i vand og på land. Dens udseende varierer morfologisk afhængigt af voksested, men generelt for planten er de kødfulde stængler og de hvide blomster. Bladene er mørkegrønne, elliptiske, 5-11 cm lange og 1-2 cm brede. Blomsten består af 5 kronblade, er ca. 1-1,5 cm i diameter, papiragtig og kugleformet som en kløverblomst. Stænglen er op til 15 meter lang, og planten rækker ca. 20 cm over vandoverfladen.

Forvekslingsmuligheder

Planten kan forveksles med arter af Ludwigia-slægten, der lever i lignende habitater og danner lignende former for vækst, men disse har gule blomster, som består af 4 kronblade og er noget større (2,5 cm). Blomsterne hos alligatorurt kan desuden forveksles med kløverblomster.

Biologi

Alligatorurt er typisk forankret i jorden ved bredden og vokser mange meter ud over vandoverfladen. Plantens stængler kan være hule, så de kan flyde, hvilket er en tilpasning til et vandigt miljø. Planten kan optage næringstoffer direkte fra vandet, så den kan leve videre uden at være forankret til noget. Den kan danne tykke, sammenfiltrede måtter, der flyder på vandet og kan blive så kraftige, at det kan danne grobund for andre plantearter som pil. Plantens primære formering er vegetativ, hvor plantestykker rives løs og flyder med strømmen. Alle stængler kan sætte rødder ved bladhjørnerne, og samtidig sætter planten også frø. Arten er derfor meget konkurrencedygtig og kan hurtigt være dominerende og overtage store vådområder både på land og vand. Dens sammenfiltrede måtter kan overskygge for andre plantearter og kan forårsage ilttab under dem. Den kan desuden stoppe vandstrømme og give øget sedimentering.

Levested

Planten vokser i vådområder, våde enge og vandløb, samt i tørrere habitater i overgangszonen mellem tørt og vådt. Den tolererer relativt høje saltkoncentrationer og kan tilpasse sig lave niveauer af lys og temperaturer.

Udbredelse

Alligatorurt stammer oprindeligt fra Sydamerika. Eventuelle fund af planten er formentlig spredt via. ballastvand eller jord, landbrugsmaskiner og plantedele.

Kilde

Miljøstyrelsen

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo