Arten kan forveksles med andre arter i samme slægt, som også er hjemmehørende i Asien, men ingen af dem findes i Europa. Spydbladet pileurt kendes let på bladenes tydelige spydform, de tornede grene og frugterne.

Spydbladet pileurt er selvbestøvende og sætter frugt fra juni til oktober. En enkelt plante producerer normalt 7- 40 frø per sæson. Frøene spredes ofte via vandløb eller fugle, og frøene kan ligge i dvale i jorden i op til tre år. I Asien er der flere insekter, der kan hjælpe med at begrænse plantens udbredelse, men uden disse naturlige fjender, kan planten sprede sig i høj hast. Planten kvæler al anden flora, da den dækker massivt, overvokser og skygger for andre planter. Derudover er planten til gene for både dyr og mennesker på grund af de mange torne.

Spydbladet pileurt findes ofte i vejgrøfter, skovbryn, krat, enge og andre områder med meget lys, der ofte slås. Planten foretrækker relativ våd jord, men den kan også vokse, hvor der er tørt.

Den stammer oprindeligt fra Asien, hvor den i århundreder er blevet brugt til medicin. I USA blev den introduceret via planteskoler, og sidenhen har den spredt sig til naturen og betragtes i dag som invasiv. Arten findes ikke Danmark, men der er mulighed for, at den vil sprede sig via handel med plantematerialer eller ballastvand fra skibe, som det er sket i andre dele af verden.

Miljøstyrelsen

Persicaria perfoliata (mile-a-minute weed) af Jianqing Ding (2009) i CABI Compendium

Spydbladet pileurt kan klatre i højder på op til 6 meter.