#77096 | Planteriget / Karplanter / Tokimbladede / Rosenordenen / Vrietornfamilien / Vrietornslægten /

Vrietorn forekommer som et lille træ eller en stor busk. Den unge vrietorn har en opret vækstform, men med alderen bliver den overhængende. Bladene er grønne, ovale og har en rundtakket rand. For enden af skuddene sidder dens store grentorne. Stenfrugterne er ca. 1 cm i diamater, sorte og helt runde. I hver af dens stenfrugter sidder 4 sten, der bærer frøene. Vrietorn bliver op til 8 meter høj.
Forvekslingsmuligheder
De sorte stenfrugter, kraftige grentorne og ovale blade gør arten umiskendelig.
Biologi
Arten bestøves af bier og sommerfugle. Stenfrugterne ædes og spredes af fugle. Græssende kreaturer undgår planten, da den er særdeles giftig. Vrietorn er særkønnet. Hvert individ har således kun enten han- eller hunblomster. Stenfrugterne modnes i september-oktober. Blomstringen foregår i juni.
Levested
Vrietorn er meget lyskrævende og kan træffes i skovbryn, hegn, krat og overdrev. Den trives bedst på kalkrig og fugtig jordbund. Planten tåler både vind og frost og har en høj tolerance overfor saltsprøjt.
Udbredelse
Arten er udbredt i hele landet, men er mest talrig på øerne og i Østjylland.
Kilde
Miljøstyrelsen
Videre læsning
Vrietorn_Korsved. Uddrag fra Folk og flora (Brøndegaard, 1978-80) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).
Sjove fakta
Vrietorn har tidligere i historen været anvendt som medicin. Man mente at medicinen kunne rense de indre organer for forskellige fremmedstoffer.

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: