Beskrivelse

Tilrettet af Asger Roland Jensen d. 21-03-2023

Skov-elm er et stort løvtræ. Træets blade er ovale og takkede i kanten. De føles grove og ru at røre ved, hvilket er et godt kendetegn for arten. Bladet er desuden ofte asymmetrisk omkring den midterste nerve. Den ene side af bladet er som regel mindre end den anden. Skov-elm har en grov bark. Gamle skov-elmetræer får gråbrun og furet skorpebark. Elm har små, tvekønnede blomster, som sidder i en lille kvast yderst på de tynde grene. Træets frugter er små vingede nødder. De kaldes for manna og hænger i tætte klaser. Nyudsprungne manna er grønne, men bliver mere brune efterhånden som de modnes. Arten kan blive op til 35 meter høj.

Forvekslingsmuligheder

Barken på gamle skov-elmetræer kan forveksles med barken på egetræer. Arterne kendes bedst fra hinanden ved at se på bladene. Egetræets blade er fjerlappede, hvor skov-elm har ovale og takkede blade. 

Biologi

Skov-elm er vindbestøvet. Den er god til at sprede sig, da træets manna kan svæve langt med vinden. Træet blomstrer og springer ud i slutningen af april. Frøene er modne allerede i juni.

Levested

Træet vokser på de fleste jordbundstyper, men trives særdeles godt på næringsrig og fugtig muldbund. Skov-elm er enormt robust og meget modstandsdygtig overfor stormvejr.

Udbredelse

Skov-elm er sjælden i Danmark, da de fleste træer er blevet slået ihjel af elmesyge. Elmesygen forårsages af en svamp, der forhindrer træet i at føre vand fra rødderne og ud til bladene. Svampen bliver spredt mellem elmetræerne af barkbiller.

Kilde

Miljøstyrelsen

Videre læsning

Elm. Uddrag fra Folk og flora (Brøndegaard, 1978-80) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo