Arten kan forveksles med træer i aske-slægten pga. dens sammensatte blade. Skyrækkers blade er dog en del større en hos ask. Skyrækker har desuden tydelige kirtler i hjørnet ved bladbasis og afgiver en kraftig lugt. 

Skyrækker er tvebo og blomstrer i det sene efterår. De meget stærkt lugtende blomster tiltrækker honningbier, biller og andre insekter til bestøvning. Et træ kan producere 325.000 frø om året. Dens vingede nøddefrugter kan let transporteres med vinden, og den kan også spredes via vandstrømme eller med mennesker og dyr. Derudover kan skyrækker sprede sig vegetativt med rodskud, der kan fremkomme op til 15 meter fra træet. Træet vokser hurtigt og danner et tæt krat, som kan udkonkurrere den hjemmehørende vegetation. Derudover kan den vha. kemiske stoffer påvirke hjemmehørende arter negativt og forhindre andre planter at spire i nærheden af den (allelopati). Skyrækker har allergifremkaldende giftstoffer i både bark og blade. Kontakt med saft fra planten kan medføre betændelse i huden, og gentagende kontakt med plantesaften kan forårsage betændelse i hjertet. 

Arten forekommer primært i byer og andre menneskepåvirkede habitater, såsom banestrækninger, stier, haver og langs veje.

Skyrækker er hjemmehørende i Asien, særligt det østlige Kina og i Nordvietnam. Det er den mest vidt udbredte invasive vedplante, og den er introduceret og etableret på alle beboede kontinenter. Den blev introduceret som prydplante i Europa i 1700-tallet. Udbredelsen er ukendt i Danmark, men den er primært blevet registreret i urbane områder, især i Hovedstadsområdet.