Ingen fotos...

Beskrivelse

Tilrettet af Sofie Nørgård d. 15-05-2024

Storblomstret hjerteranke er en flerårig, træagtig klatrende plante. Grenene klatrer ved hjælp af slyngtråde og bliver op til 5-8 meter lange. Plantens stængel er glat, næsten rund og rød-grøn. Bladene er op til 16 cm lange, mørkegrønne, dybt tandede og spidse. Blomsterne er hvide og sidder i klaseformede blomsterstande. Frugten er ballon-formet, op til 6,5 cm lang, trekantet og dækket af fine hår. Unge frugtkapsler er grønne, men når frugten modner, bliver de brune.

Forvekslingsmuligheder

Arten kan forveksles med Cardiospermum halicacabum. De to arter kan kendes fra hinanden fra bladenes størrelse, samt blomster og frugtens størrelse. Cardiospermum halicacabum er generelt mindre, bladene er 4-12 cm, blomsterne er 3-4 mm og frugtkapslen er 1-3 cm.

Biologi

Storblomstret hjerteranke kan blomstre året rundt og er enkønnet. Planten formeres ved frø, der spredes med vind og vand, men planten kan også spredes vegetativt via rodfragmenter. Frugten kan desuden flyde. Planten er en trussel mod hjemmehørende arter, da den overvokser anden vegetation, hvorved den hæmmer lystilgængeligheden og dermed minimerer vækstbetingelserne, der kan medføre, at vegetationen dør.

Levested

Arten vokser langs vandløb, floder, slugter, bække og andre vådområder. Den findes også i kanten af skove, på klippeområder, forstyrrede steder samt åbne og bebyggede områder, langs veje og jernbaner.

Udbredelse

Storblomstret hjerteranke er hjemmehørende i store dele af Afrika og Amerika. Planten er introduceret til flere sydeuropæiske lande, herunder Italien, Portugal og Spanien. Storblomstret hjerteranke findes ikke i Danmark, og arten angives ikke at kunne etablere sig under nuværende eller relevante fremtidige klimascenarier.

Kilde

Miljøstyrelsen

Cardiospermum grandiflorum (balloon vine) af Julissa Rojas-Sandoval & Nick Pasiecznik (2015) i CABI Compendium 

Sjove fakta

Slægtsnavnet Cardiospermum stammer fra det græske kardia, der betyder 'hjerte', og sperma, der betyder 'frø', hvilket refererer til det hjerteformede hvide sted omkring navlen (hilum), der sidder tilbage på frøet, der hvor det sad fast. Dets artsnavn grandiflorum betyder 'stortblomstret'.

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo