Beskrivelse

Miljøstyrelsen, tilrettet af Sofie Glindvad Nørgård d. 19-12-2022

Japansk hestehov er en flerårig urt, der kan blive 20-40 cm høj. Den har 10-40 grønhvide kurve, der sidder i en tæt hvælvet skærmagtig stand. De kurvebærende stængler har mange, forholdsvist store lysegrønne blade. Planten blomstrer i marts-april, og blomsterskuddene kommer frem før bladene, der først ses, når blomstringen er ved at være slut. Planten har grove jordstængler med aromatisk duft. 

Forvekslingsmuligheder

Arten kan forveksles med andre arter, der tilhører slægten hestehov, samt følfod. Forvekslingen sker primært efter blomstringen, idet blomsterfarve og udseende adskiller japansk hestehov fra de andre arter. Grundbladene hos alle arter er nyre- til hjerteformede og kan forveksles. Bladene hos følfod er oftest betydelig mindre end hos arter af hestehov, og de er hviduldne på undersiden på ældre blade. I modsætning til japansk hestehov, der har bredt nyreformede blade, har rød hestehov bredt hjerteformede blade med et let kantet omrids, filtet hestehov har tydeligt trekantede blade, hvid hestehov har tilspidsede blade med en skarptandet kant og vellugtende hestehov, der udelukkende kendes fra Bornholm, har betydelig mindre, kun 15-20 cm brede, blade end de øvrige arter af hestehov.

Biologi

Japansk hestehov er en tvebo plante, og i Danmark findes der kun hanblomster. Planten kan udelukkende kun sprede sig gennem sine jordstængler. Den formerer sig hastigt og kan hurtigt overtage et helt område, når den først har fået fodfæste. Planten kvæler andre planter med sine paraplystore blade. 

Levested

Arten optræder i fugtige habitater langs grøfter og vandløb, ved vandhuller i løvskove, på tilgroede enge, vældskråninger, vejkante og på ruderater. 

Udbredelse

Oprindeligt stammer japansk hestehov fra Østasien. Planten er et levn fra gamle haver og er en forvildet plante. Første gang planten blev registreret forvildet i Danmark var i 1921. Udbredelsen i Danmark er stadig begrænset. Arten findes hist og her i Danmark og er relativt hyppig i mindre områder i Vendsyssel og på Bornholm. 

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo