Beskrivelse

Miljøstyrelsen (tilrettet af Joshua Emil Haahr d. 12/09/2022).

Planten har en slank, opret vækst. Stænglen er håret og lidt ru, og bærer spredte blade, der er smalt lancetformede med bølget rand. Bladenes over- og undersider er ensartet, lyst grågrønne.

De små hvidlige kurvblomster sidder i en rigt forgrenet top. Hver enkelt blomst består af oprette, tungeformede, hvide randkroner og gule skivekroner. Kurvene er 3-5 mm, kurvbladene 3-4 mm og korte randblomster. Frugterne er nødder med omkring 3-5 mm lange, hvide fnok. Arten bliver 20-60 cm høj.

Forvekslingsmuligheder

Kanadisk bakkestjerne kan muligvis forveksles med bitter bakkestjerne eller strandasters. Førstnævnte afviger dog fra kanadisk bakkestjerne ved at have en rødbrun stængel modsat grøn stængel. Bitter bakkestjerne har færre blade op ad stænglen og kurvblomsterne er større, blegviolette og har hårede kurvblade. Strandasters afviger ved at have betydeligt større blomster (2-3 cm), som er blegviolette-blålige modsat kanadisk bakkestjernes 3-5 mm gul/hvide blomster.

Biologi

Planten er en enårig urt. Den formerer sig ved hjælp af frø, som svæver vidt omkring og spirer hurtigt på bar jord. Blomstringen sker i juli-august.

Levested

Den foretrækker forstyrret, lysåben, gruset bund. Arten kan findes på skrænter, affaldspladser, havnearealer, ved bebyggelse, langs veje, jernbaner og mellem fliser og brosten.

Udbredelse

Kanadisk bakkestjerne er hjemmehørende i Nord- og Mellemamerika. I Danmark blev arten første gang registeret i 1821, men er i dag almindeligt forekommende på egnede levesteder. Den er sandsynligvis indslæbt via transport.

Sjove fakta

Arten er modstandsdygtig overfor sprøjtemidlet glyphosat, som findes i roundup. Derfor kan den brede sig, hvor dette middel anvendes. Kanadisk bakkestjerne er kendt for at kunne dominere et område og derved udkonkurrere hjemmehørende plantearter.

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo