Fligene på stængelbladene ved basis er et vigtigt kendetegn for arten. Vand-brandbæger har ikke fligede stængelblade. Vår-brandbæger har en spindelvævshåret, skælklædt stængel med ofte færre og større kurve.

Arten er giftig og kan være problematisk for køer og heste, hvis den kommer i foderet. Dog undgår dyrene den som regel ved græsning. Den er en vigtig foderplante for omkring 200 arter af insekter. Blomstrer juli-september.

Eng-brandbæger vokser især på lysåben jord med middelhøjt næringsindhold. Den findes typisk på græssede enge, overdrev, brakmarker, i vejrabatter og på skråninger, men kan i øvrigt vokse de fleste steder.

Arten er almindeligt udbredt i store dele af landet, dog er den mindre hyppigt forekommende i Sydvestjylland. Eng-brandbæger betragtes – modsat mange andre brandbægre – som værende hjemmehørende i Danmark.

Brandbæger. Uddrag fra Folk og flora (Brøndegaard, 1978-80) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Eng-brandbæger er ikke en invasiv art i Danmark. Den er hjemmehørende og udgør en naturlig del af den danske flora.
Desuden har den en stor betydning som værtsplante for sommerfuglen blodplet, som er en hjemmehørende dansk art. Dens æg og larver påvirkes ikke af den ellers giftige plante.