Spring-balsamin kan forveksles med kæmpe-balsamin. Denne er dog meget mindre (25-50 cm) og har gule blomster. Bladenes rand er rundtakket modsat kæmpe-balsamin, hvis blade er mere skarpt takket.

Kæmpe-balsamin er en enårig urt. Den blomstrer fra juni til oktober. Et enkelt individ kan producere op til 2500 frø, der spredes op til 7 m fra moderplanten når frøkapslen sprænger. Derudover spredes frøene også med vand. Frøene kan ligge i jorden op til 18 måneder før de mister evnen til at spire. I rene bestande kan der findes op til 32000 frø per m2, og den er derved i stand til at danne tætte bestande, der kan udkonkurrere den øvrige vegetation. Planten tåler hverken frost eller tørke og efterlader jorden blottet for vegetation, når den visner, hvilket kan forårsage erosion. Frosten er den begrænsende faktor for artens nordlige. I takt med den globale opvarmning er det tænkeligt, at planten bliver mere konkurrencedygtig.

Kæmpe-balsamin foretrækker åbne, fugtige habitater og ses ofte på næringsrig bund i moser, langs vandløb og søer. Derudover vokser den i strandkrat, på affaldspladser og i vejkanter. Den er delvis skyggetolerant og optræder også i løvskove. Ligeledes dyrkes den i haver.                                                                                                                                

Kæmpe-balsamin stammer oprindeligt fra Østindien og det vestlige Himalaya. Planten blev introduceret som prydplante til Europa i 1839. Spredningen er sket til naturområder via haveejere og biavlere. Første gang kæmpe-balsamin blev fundet forvildet i Danmark var i 1888. Kæmpe-balsamin anses som almindelig i den danske natur, særligt på Øerne og i Østjylland.