Dværgbusken kan forveksles med hede-melbærris. Til forskel har hede-melbærris netnervede aflangt æg- til lancetformede blade uden kirtler på undersiden og en helt flad rand, hvor den hos tyttebær er indrullet. Derudover er bærrene hos hede-melbærris melede og uden smag.

Tyttebær blomstrer i maj-juni, og de røde bær er modne i august-september. Dværgbusken formerer sig vegetativt ved underjordiske udløbere, men spredes også med frø via fugle. Den kan danne tætte bevoksninger.

Dværgbusken vokser på tørre lyngheder, i moser, på overdrev og klipper, samt i lyse nåletræsplantager. Den tåler både fuld sol og skygge, og den ynder lidt fugtig jord. Den vokser ofte sammen med andre dværgbuske fra lyngfamilien, såsom hedelyng og revling.

Ret almindelig i Nord-, Vest, og Midtjylland samt i Nordsjælland. I resten af landet er den mindre almindelig eller sjælden.

Miljøstyrelsen

Tyttebær. Uddrag fra Folk og flora (Brøndegaard, 1978-80) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

De saftige bær har en frisk smag og indeholder meget æblesyre, benzosyre og ravsyre, så de kan opbevares i deres egen saft uden at gære.