Beskrivelse

Miljøstyrelsen, tilrettet af Sofie Glindvad Nørgård d. 18-04-2023

Kæmpe-silkeplante er en flerårig, urteagtig plante, der kan blive op til 2 meter høj. Dens stængel er håret og indeholder mælkesaft. Den har både horisontale rødder 10-40 cm under jorden og dybtgående rødder ned til 4 meters dybde. Dens blade er ovale, modsatstillede, 10-20 cm lange og 5-11 cm brede. Bladene der sidder lavt på stilken er hårede, mens de øvre blade er glatte. Blomsterne er hvide til rosa og sidder 10-120 sammen i kugleformede blomsterstande. Plantens frø er ovale, flade og brune. De bliver 6 mm lange og 5 mm brede. 

Forvekslingsmuligheder

Arten kan forveksles med hjortetrøst. De kan adskilles ved, at hjortetrøst er mindre end kæmpe-silkeplante, har lancetformede blade samt en anderledes blomsterstand. Kæmpe-silkeplantens blomster kan desuden minde om syren eller sommerfuglebusk

Biologi

Kæmpe-silkeplante har et bredt rodnet og spreder sig både ved udløbere og frø. Den kan via rødderne sprede sig op til 3 meter på et år. Blomstringsperioden strækker sig fra juni til august. Blomsterne dufter sødligt og producerer store mængder af nektar, da planten er insektbestøvet. Kun 2-3% af blomsterne producerer modne bælge, men hver bælg indeholder 150-425 frø. Frøene har fnok og er vindspredte. Planten kan danne tætte bestande, der kan ændre diversiteten og artssammensætningen af hjemmehørende arter. De ældre dele af planten indeholder en giftig mælkesaft, der kan forårsage hudirritation og være giftig at indtage. 

Levested

Planten foretrækker tørre og solrige steder med sandede jorde. Den kan etablere sig i klitter, ådale, skove og menneskepåvirkede habitater, såsom vejkanter, banestrækninger og ruderater. Planten bliver desuden brugt i private haver. Planten tåler frost og er rimelig hårdfør.

Udbredelse

Kæmpe-silkeplante stammer fra Nordøstamerika og er blevet introduceret som haveplante og til biavl, grundet dens nektarrige blomster, hvorfra den har forvildet sig. 

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo