#75587 | Planteriget / Karplanter / Tokimbladede / Vedbendordenen / Kristtornfamilien / Kristtornslægten /

Kristtorn er et lille stedsegrønt løvtræ. Plantens nye skud er grønne og bliver med tiden mere lysebrune og til sidst lysegrå. Størrelse og form på bladene varierer meget mellem individer, men typisk er de 6-8 cm lange. Den har kraftige helrandede blade med skarpe torne. Bladene har en skinnende mørkegrøn overside med en lysegrøn underside. Dens frugter er små og røde. Hele planten er giftig. Kristtorn kan blive op til 16 meter høj.
Forvekslingsmuligheder
Planten er let genkendelig med sine karakteristiske kraftige, mørkegrønne og tornede blade og højrøde små frugter.
Biologi
Arten er insektbestøvet, særligt af bier. Normalt er planten enten hun - eller hankønnet, men nogle individer har blomster af begge køn. Derfor ses de røde frugter ikke på alle kristtorn. Planten blomstrer fra maj til juni.
Levested
Kristtorn findes typisk på næringsrig fugtig bund i skov, krat og hegn. Træet kan ikke tåle temperaturer under 25 grader, og derfor befinder den sig sjældent meget langt væk fra havet, der har en vis opvarmende effekt. Kristtorn er som en af de få træarter i Danmark tilpasset til at kunne leve under de skyggedannende bøgetræer.
Udbredelse
Planten findes naturligt vest for Storebælt, hovedsageligt i de østjyske bøgeskove, få steder på Nordfyn og på det nordlige Langeland. Kristtorn er et populært træ og er derfor plantet i haver, parker og kirkegårde i hele landet.
Videre læsning
Kristtorn. Uddrag fra Folk og flora (Brøndegaard, 1978-80) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).
Sjove fakta
I kristendommen er kristtorn forbundet med jul og påske. Navnet er en hentydning til Kristi tornekrone.

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: