Kan forveksles med grå-el/hvid-el. Bladene hos denne er mere takkede og spidse end hos rød-el.

Arten er vindbestøvet. Når hunblomsterne bestøves, udvikler raklerne sig til en mere koglelignende tilstand. Disse er grønne i løbet af sommeren, og til efteråret bliver de brune. Koglerne modnes henover vinteren, indtil frøene falder af om foråret. Frøene er små, flade og rødbrune nødder, der har luftfyldt væv i kanten. Vævet gør det muligt for nødden at flyde på vand i op til en måned, og derfor kan rød-el sprede sig via åer og bække. Rød-el blomstrer i marts/april og bladene springer ud i maj.  

Rød-el findes typisk på fugtig og næringsrig jord. Træet har en høj tolerance mod vand og kan som en af de eneste træarter i Danmark tåle at have rødderne under vand hele året. Den findes derfor ofte langs bække, åer, søer eller moser. Arten tåler både frost og saltpåvirkning. Individer der gror i moser danner ofte stylterødder, der støtter træet og sørger for transport af ilt ned til de rødder, som står under vand.  

Rød-el er udbredt i hele Danmark.

Miljøstyrelsen

El_1, 2. Uddrag fra Folk og flora (Brøndegaard, 1978-80) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Arten lever i symbiose med en kvælstoffikserende bakterie. Bakterien findes i nogle særlige rodknolde, hvor den optager kvælstof fra atmosfæren som den giver videre til træet. Bakterien får til gengæld næring fra træet i form af sukkerstoffer.