#75558 | Planteriget / Karplanter / Tokimbladede / Bøgeordenen / Birkefamilien / Elleslægten /

Bladene hos rød-el er runde og glatte med en fintakket kant. Oversiden er mørkegrøn, undersiden lysegrøn, og ofte er bladet en smule klistret. Hos en ung rød-el er trækronen aflang og starter tæt på roden af træstammen. Når træet ældes danner de øverste grene en rund krone. På unge træer er barken glat, blank og grønbrun. Barken på de ældre træer er mere grå, grov og skorpet. Blomsterne sidder i rakler opdelt i han- og hunkøn. Raklerne er henholdsvis aflange og runde alt efter om de består af han- eller hunblomster. Rød-el kan blive op til 25 meter højt.
Forvekslingsmuligheder
Kan forveksles med grå-el/hvid-el. Bladene hos denne er mere takkede og spidse end hos rød-el.
Biologi
Arten er vindbestøvet. Når hunblomsterne bestøves, udvikler raklerne sig til en mere koglelignende tilstand. Disse er grønne i løbet af sommeren, og til efteråret bliver de brune. Koglerne modnes henover vinteren, indtil frøene falder af om foråret. Frøene er små, flade og rødbrune nødder, der har luftfyldt væv i kanten. Vævet gør det muligt for nødden at flyde på vand i op til en måned, og derfor kan rød-el sprede sig via åer og bække. Rød-el blomstrer i marts/april og bladene springer ud i maj.
Levested
Rød-el findes typisk på fugtig og næringsrig jord. Træet har en høj tolerance mod vand og kan som en af de eneste træarter i Danmark tåle at have rødderne under vand hele året. Den findes derfor ofte langs bække, åer, søer eller moser. Arten tåler både frost og saltpåvirkning. Individer der gror i moser danner ofte stylterødder, der støtter træet og sørger for transport af ilt ned til de rødder, som står under vand.
Udbredelse
Rød-el er udbredt i hele Danmark.
Kilde
Miljøstyrelsen
Videre læsning
El_1, 2. Uddrag fra Folk og flora (Brøndegaard, 1978-80) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).
Sjove fakta
Arten lever i symbiose med en kvælstoffikserende bakterie. Bakterien findes i nogle særlige rodknolde, hvor den optager kvælstof fra atmosfæren som den giver videre til træet. Bakterien får til gengæld næring fra træet i form af sukkerstoffer.

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: