Beskrivelse

Tilrettet af Asger Roland Jensen d. 31-03-2023

Almindelig hyld forekommer enten i form af en stor busk eller et lille træ. Den har modsatte, uligefinnede blade, der består af 5-7 lancetformede, savtakkede småblade. Arten er typisk flerstammet, og grenenes vækstretning er opret. Den unge almindelige hyld har grønne og glatte skud. Med alderen bliver barken først gråbrun og dernæst gullig, korkagtig og furet. Veddet er skørt, og hos unge individer er marven hvid, hvor den hos de gamle træer oftest er hul. Arten har violette, udspærrede og modsat siddende knopper. Dens blomster er tvekønnede, små og hvide og har en karakteristisk sød duft. Blomsterne sidder tæt sammen i store flade skærme. Stenfrugterne er små og sorte. Almindelig hyld bliver 6-8 meter høj.

Forvekslingsmuligheder

Kan forveksles med drue-hyld. Blomsterne hos drue-hyld er grønlige, hvor de er hvide hos almindelig hyld.

Biologi

Arten er insektbestøvet. Dens frø spredes af fugle - især stæren har appetit for almindelig hylds frugter. Stenfrugterne modnes i september. Blomstringen foregår i juni-juli. 

Levested

Almindelig hyld kan træffes på mange forskellige typer af jord, men den trives særligt godt på næringsrig jord i skovbryn. Arten tåler skygge, men kræver lys for at kunne sætte blomster og frugter. 

Udbredelse

Almindelig hyld er udbredt i hele landet. 

Kilde

Miljøstyrelsen

Naturhistorisk Museum Aarhus

 

Videre læsning

Hyld_1, 2, 3, 4, 5, 6. Uddrag fra Folk og flora (Brøndegaard, 1978-80) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Sjove fakta

I vikingetiden troede man, at gudinden Freja boede i hylden. Hvis man fældede en almindelig hyld, skulle man altid plante en ny for at undgå at ens hus blev ramt af ulykker. 

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo