Beskrivelse

Tilrettet af Asger Roland Jensen d. 21-03-2023

Dunet gedeblad er en stor busk med tætvoksende grene. Bladene er ægformede, helrandede og ca. 3-6 cm lange. Buskens skud, stilke og blade er meget hårede. Dens knopper er udspærrede og sidder parvist sammen. Blomsterne er bleggule, asymmetriske og ca. 1 cm lange. Buskens frugter er mørkerøde bær. Både bær og blomster sidder parvis. Et bær indeholder 2 frø. Dunet gedeblad bliver ca. 3 meter høj.

Forvekslingsmuligheder

Arten kendes let fra andre plantearter på sine hårede og parvist siddende blomster, bær og skud. 

Biologi

Arten spreder sig via fugle, som æder dens bær. Dunet gedeblad blomstrer i maj/juni.

Levested

Planten kan træffes i lyse skove, krat og skovbryn på kalkrigt ler. Busken tåler skygge, vind og vårfrost. 

Udbredelse

Dunet gedeblad er mest almindelig på kalkbund i den sydlige del af øerne. Dog forekommer den sjældent på Nordfyn, Nordsjælland og Bornholm. 

Kilde

Miljøstyrelsen

Videre læsning

Sjove fakta

Planten og dens bær er giftige for mennesker. 

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo