#75118 | Planteriget / Karplanter / Ulvefødder & brasenføde / Ulvefodordenen / Ulvefodfamilien / Ulvefod (Lycopodium-slægten) /

Flad ulvefod er en friskgrøn, 10-30 cm høj karsporeplante med flade, krybende og vifteformede sideskud, der sidder på flere meter lange hovedskud, som er løst fæstnet til jorden. Skudspidserne er græsgrønne og affladede med en bredde på 2-4 mm. Bladene på bagsiden er længere end bladene på forsiden, hvis frie dels længde er 0,8-1,8 mm. Aksene er 1-3,5 cm lange og sidder sammen 2-4 stykker på 3-6 cm lange stilke.
Forvekslingsmuligheder
Arten kan forveksles med andre arter fra ulvefodfamilien.
Biologi
Flad ulvefod formerer sig ved vindspredte sporer samt vegetativt med overjordiske udløbere.
Levested
Flad ulvefod ynder at vokse på mager, lysåben, næringsfattig jordbund, såsom bakkede heder, næringsfattige plantager mellem anden lav hede- og overdrevsvegetation. Den er følsom over for skygge fra andre planter.
Udbredelse
Flad ulvefod er sjælden og findes på få lokaliteter i Jylland.
Kilde
Frederiksen, S. & Rasmussen, F. N. (2006). Dansk Flora. Gyldendal A/S
Miljøstyrelsen
Mossberg, B. & Stenberg, L. (2014). Den nye nordisk flora. Gyldendal A/S, 2. udgave
Pihl, S., Ejrnæs, R., Søgaard, B., Aude, E., Nielsen, K.E., Dahl, K. & Laursen, J.S. (2000).
Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet. Indledende kortlægning og
foreløbig vurdering af bevaringsstatus. - Danmarks Miljøundersøgelser. 219 s. - Faglig
rapport fra DMU, nr. 322

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: