Beskrivelse

Tilrettet af Sofie Nørgård d. 24-04-2024

Ædelcypres er et indtil 30 meter højt og spidst kegleformet nåletræ med et hængende topskud. Hos fritstående træer kan kronen nå helt ned til jorden. Træets stamme kan være både ret, skæv og gaffeldelt. Barken er rødbrun til gråbrun. På unge træer er barken tynd og glat, men den bliver ret hurtigt længdefuret og skællet. På gamle træer er den tyk og filtet. Træets skud består af små, flade, spidse og skælformede blade, der dufter af harpiks og persille.
Hanblomsterne er først sorte med hvide kanter, senere rødlige og 4-5 mm store. De sidder som små ”kogler” for enden af grenene. Hanblomsterne åbner sig i marts – april. Hunblomsterne er små blågrønne kogler, der udvikler sig til kugleformede kogler, ca. 8 mm i diameter og med omkring 8 skjoldagtige til træagtige kogleskæl. Koglernes farve udvikler sig fra blådugget til brun. Træet når i sit hjemland en højde på omkring 65 meter og en diameter på ca. 4 meter. 
 
 

Forvekslingsmuligheder

Arten kan minde om træer fra thujaslægten. Arterne kan kendes fra hinanden på træernes toppe. Træer fra thujaslægten har toppe, der står lige op i luften, som bunden på et stort T for "thuja", hvorimod arter af ædelcypresslægten har en hængende og buet top, der danner et C, ligesom i "cypres". Skuddene hos ædelcypres er endvidere smallere og finere med grøn overside og mere eller mindre hvid til hvidgrå, uregelmæssigt spættet underside.

Biologi

Ædelcypres er som andre nåletræer stedsegrøn. Det vil sige, at den altid er grøn – også om vinteren. Den taber ikke sine nåle, ligesom løvtræerne taber deres blade. Veddet er let, med brunlig kerne og lys splint. Det er sejt, let spalteligt, forholdsvist hårdt og svagt glinsende. Det indeholder æteriske olier, der virker frastødene på bl.a. insekter.
 

Levested

Ædelcypres trives på humusrige jorde, der har god vandforsyning, ikke kalkholdig og forholdsvis høj næringsstoftilførsel.

Udbredelse

Ædelcypres stammer fra det sydligere Oregon, hvor den findes i en smal stribe langs Stillehavets kyst. Den blev indført til Europa i midten af 1800-tallet og kom til Danmark kort efter. I starten blev den kun anvendt i parker og haver, men efterhånden er den også blevet plantet i skove.

Kilde

Jørgensen, H., Rune, F., Bredsdorff, T. H. & Weitemeyer, S. (2005). Træer og Buske i Danmark. Gyldendal AS

Miljøstyrelsen

 

Sjove fakta

Arten har sit videnskabelige artsnavn lawsoniana fra skotske Peter Lawson, der introducerede arten til kultivering og dyrkning.

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo